★★★★★☆
Efter en kold dag, der blev endnu koldere efter nyheden om den russiske invation af Ukraine, har man i den grad bruge for en hjertevarm teaterforestilling at lune sig på.
Det er netop, hvad NørregadeTeatret i Maribo har specialiseret sig i. I vintersæsonen bød man på en herlig udgave af "Far til fire", og nu har man kastet sig over en anden af de danske filmskatte, nemlig HARRY OG KAMMERTJENEREN, der i sin tid opnåede både en Bodil som årets bedste danske film og en Oscar-nominering i Hollywood.
Steen Springborgs teaterversion af Leif Panduro og Bent Christensens manuskript HARRY OG KAMMERTJENEREN havde allerede premiere i 1995 på Nørrebro Teater med venlig musik af Bent Fabricius-Bjerre og velskrevne sangtekster af Bent og Ida From. Den nye bearbejdelse af Steffen Gliese og Frank Rubæk er skabt specielt til teatret i Nørregade, og danner et fint grundlag for en forestilling, der er endnu bedre end den i København.
Frank Rubæk er diskret rørende som Harry, Osvald Helmuths gamle glansrollle, og Jan Schou har næppe nogensinde være bedre end som den distingverede kammertjener. Jan Schou finder sin egen mere bløde og meget menneskelige version af kammertjeneren og prøver heldigvis ikke at kopiere Ebbe Rodes fineste filmpræstation.
På lignende måde finder Flemming Krøll sin egen vej gennem Gunnar Laurings rolle som "Biskoppen". Et muntert udvalg af citater (eller "botmot" som Kammertjeneren så rigtigt betegner dem – fra Sokrates til Raquel Rastenni!) gør lykke hos publikum.
Henning Moritzen og Lise Ringheim udgjorde filmens charmerende unge par, Fyrst Igor og Magdelena. Rollen som Fyrst Igor giver Rasmus Krogsgaard mulighed for at finde sin indre gavtyv frem overfor den sødmefyldte Charlotte Amalie Kehlets Magdelena.
Torben Zeller får maksimalt ud af rollen som den koleriske Krause (i filmen spillet af Olaf Ussing) og en velsyngende Pernille Schrøder agerer Café Dråbens indehaverske Trine. Modsat Lily Broberg i filmen får Pernille Schrøder også lov til at fungere som forestillingens syngende fortæller, og det fungerer glimrende.
Michael Lindvad, der i mange år har været Det Ny Teater en god mand, bør roses for en i bedste forstand traditionel iscennesættelse, der virkelig klæder et værk af HARRY OG KAMMERTJENEREN og Kirsten Victoria Linds atmosfærerige scenografi understøtter dette til fulde.
Der er derfor god grund til at tro, at Danmarks hyggeligste forestilling findes i Maribo lige nu.
(Michael Søby)