★★★☆☆☆
Action-komedierne "Kingsman: The Secret Service" og "Kingsman: The Golden Circle" var begge morsomme James Bond-parodier skabt med lige dele charme og talent.
Nu har man så fået den ide at lave en såkaldt prequel, der foregriber begivenhederne i de andre film, og atter engang baseret på Mark Millar og Dave Gibbons tegneserie.
Man har fået den ide at flette en række historiske skurke ind i handlingen, men sjovt bliver det først mod slutningen, hvor en gruppe geder blander sig i den forvrøvlede historie. Selv en ødsel produktion med mange dyre location-optagelser, er der noget anstrengt over Matthew Vaughns instruktion.
Rollen som den modige unge krigshelt varetages af Harris Dickinson, der havde en vis visuel effekt i "Beach Rats", men som slet ikke har det fornødne skuespillertalent til at bære denne film. Man savner virkelig den godmodige Taron Egerton, der efterfulgte sine vittige præstationer i de første film med en Golden Globe-belønnet indsats som Elton John i "Rocket Man".
De øvrige medvirkende kører på rutinen, og kun de afsluttende action-sekvenser formår at fænge. THE KING’S MAN er dog alt i alt en skuffelse.