DEN RETFÆRDIGE KRIGER

★★★★☆☆

Den ukuelige teaterproducent og instruktør Ina-Miriam Rosenbaum har med sit Projekt Glemmebogen sikret, at det politiske teater fortsat er synligt i Danmark. Projekt Glemmebogen udgør nemlig en platform for forestillinger med udgangspunkt i Folketingets mest pinagtige sager.

I 2017 gjalt det skattesagen mod Helle Thorning Schmidt i "Skattesagens helte", i 2019 fulgte forestillingen "Corydong" om salget af DONG og nu kommer så DEN RETFÆRDIGE KRIGER, der stiller skarpt på den danske krigsdeltagelse i Afghanistan (2001) og i særdeleshed i Irak (2003).

Forestillingen spiller p.t. på Teater Grob, og på scenen finder vi en kvindelig trio bestående af Karin Bang Heinemeier, Anna ur Konoy og Sofia Mehlum. De tager os igennem den politiske udvikling med bl.a. Karin Bang Heinemeier som en præcis omend næsten nuttet Anders Fogh Rasmussen, benovet dansk statsminister i internationalt farvand. Anna ur Konoy gør det også godt som den dvaske og særdeles piberygende danske udenrigsminister Per Stig Møller. Som det var tilfældet i forestillingen "Corydong" får hovedpersonen lov til at holde en lille forsvarstale til sidst, i dette tilfælde Anders Fogh Rasmussen, og hans synspunkter forsvares med en vis ildhu af Sofia Mehlum.

Forestillingen tilstæber en humoristisk semi-dokumentarisk stil og da der også gøres brug af diverse dukker, er det jo fristende at kalde det dukke-mentarisme. Nanna Plechinger Tüchsens manuskript forekommer velresearchet og Babak Vakilis raptekster til Frankie Motions musik låner en vis dynamik til forestillingen.

Selvom Ina-Miriam Rosenbaum gør hvad hun kan for at skabe en livlig og let forestilling, er den i sagens natur teksttung, og ikke alle passager fungerer lige godt. En vis omstændelighed er forventelig, når man gerne vil være så nøjagtig så mulig i sin satire, men man kunne med fordel have strammet forestillingens første del op med et kvarters tid.

Efter pausen får journalist og historiker Christoffer Emil Bruun en ny gæst på scenen hver aften, og ved premieren havde den tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech lagt vejen forbi Teater Grob. Selv efter alt hvad vi havde hørt om politisk manipulation og et yderst tvivlsomt grundlag for den danske krigsdeltagelse, fastslog hun, at hun også ville have stemt ja til at gå i krig med den viden hun har i dag.

Hendes hovedanke mod forestillingen var en relativ bagatel, der antydede, at en ambassadørpost blev brugt som lokkemad i nogle konkrete politiske forhandlinger, men som iscenesætter Ina-Miriam Rosenbaum også påpegede, så er forestillingen satire, og derfor bør man som tilskuer heller ikke tage alting for pålydende.

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen var blandt gæsterne i salen på premiereaftenen, og han undrede sig over, hvorfor stykket ikke rejste spørgsmålet om den nedlukning af Irak-kommissionen, som Lars Løkke Rasmussens regering foranstaltede. Men den debat kan man så passende tage med nogle af de andre politiske gæster i de kommende dage.

(Michael Søby)