★★★★☆☆
78 minutters fornøjelig børneunderholdning er, hvad der gemmer sig bag titlen "Kagekampen" ("Die Heinzels – Rückkehr der Heinzelmännchen").
Ungerne vil elske de små alflingere, der normalt holder dig skjult under jorden, men som anført af den nysgerrige og ærgerrige Elfie kommer op og ud blandt levende mennesker.
De møder bl.a. bageren Theo og hans ærkerival, der begge har brug for hjælp for at klare sig. Og hvis der er noget, som alflinger er gode til, så er det at være hjælpsomme.
Instruktøren Ute von Münchow-Pohl etablerer en hyggelig atmosfære, som især mindre børn vil forstå at værdsætte, og der er kælet for detaljerne i dette lune og legesyge univers, hvor man hurtigt føler sig hjemme.
På lydsiden bemærker man især Birthe Neumann, der p.t. oplever sit livs filmsucces som Karen Blixen i Bille Augusts spillefilm "Blixen".
KAGEKAMPEN synes at være garant for godt humør, og så får man i den grad lyst til en kage eller fem bagefter.