★★★★★☆
Verdensballetten er efterhånden gået hen og blevet en uundværlig del af sommeren for mange mennesker. Som man sidder der blandt publikum i Sølysts fortryllende have og nyder dansen, musikken og sangen en lun sommeraften, mærker man også, hvor meget man har savnet Verdensballetten. Sidste år spændte corona ben for hele turnéen og i år måtte det russiske par udgå på grund af Ruslands status som rød zone.
Men med Alban Lendorf og Astrid Elbo som "erstatning" virkede premieregæsterne langt fra skuffede, og deres Pas de Deux "Hvid Svane" fra "Svanesøen" gjorde i den grad lykke. Ikke mindst Alban Lendorf beviste, at han atter er i form, hvilket lover godt for Bellevue Teatrets næste forestilling "Frøken Julie", som Alban Lendorf har den mandlige hovedrollle i overfor Sonja Richter.
Jens-Christian Wandt var også i år vores fortræffelig vært. Hans bløde stemme og klare diktion kombineret med et ikke ubetydeligt lune gør ham til noget nær den ideelle konferencier, og så har han en ganske udsøgt sans for at vælge citater, der gør os klogere på de oplevelser, vi får.
Aftenens sangsolist Clara (Cecilie) Thomsen blev allerede sidste år kåret som årets operasanger af cphculture.dk for sin indsats i Den Jyske Operas opsætning af "Rigoletto", og i år opnåede hun så en Reumert-nominering for samme præstation. I den kommende sæson kan man opleve hende på Det Kongelige Teater bl.a. i "La Bohéme" og selvfølgelig skulle vi have en smagsprøve fra den forestilling, arien "Quando M’en Vo". Men Clara Thomsen funklede i alt, hvad hun gav sig i kast med denne aften, inklusiv den betagende "Depuis Le Jour" fra Gustave Charpentiers opera "Louise".
"After The Rain" er næsten blev en musikalsk kliché på linie med Claude Debussys "Clair de Lune" efter et utal af film har brugt og misbrugt denne indlysende smukke komposition. Men Verdensballetten gav det nyt liv i en moderne koreografi danset af Lauren Cuthbertson og Federico Bonelli.
Tobias Praetorius imponerede i soloen "Hvor landet ender" til musik af Alexander McKenzie, der aftenen igennem fremstod som en glimrende pianist. Også Ida Praetorius gjorde god fyldest – i Pas de Deux’en fra Bournovilles "Blomsterfesten i Genzano" med den uforlignelige Marcelino Sambé som en mere end fortræffelig partner. Charmetrolden Marcelino Sambé fortryllede ligeledes i aftenens eneste musical-indslag, "I Got Rhythm", fra Gene Kelly-filmen "An American In Paris" instrueret af Vincente Minnelli.
Aftenens mest bemærkelsesværdige indslag rent kunstnerisk blev dog Kim Brandstrups lille søskende-ballet "Awakening" til musik af selveste Philip Glass. Hvem andre end Ida og Tobias Praetorius kunne forløse dette fascinerende værk, hvis mørke klangbund lånte dybde til VERDENSBALLETTEN anno 2021.
Det var med andre ord ikke kun det længe ventede gensyn og det gode vejr, der gjorde dette års forestilling til en af de allerbedste i VERDENSBALLETTENs bemærkelsesværdige historie.
(Michael Søby)
