★★★★☆☆
Amelia Høy er ikke blot en lovende skuespillerinde, men tydeligvis også en talentfuld dramatiker og instruktør. Hendes tre kvarter korte forestilling på Mungo Park er "kun" en såkaldt skitseforestilling, der er udviklet på tre uger i en yderst sparsom scenografi, men den formår både at engagere og bevæge.
Det skyldes naturligvis også og måske især, at hun har en glimrende skuespiller som Henrik Prip at arbejde med. Prip tegner et lavmælt men altid ærligt og komplekst portræt af en kun tilsyneladende ensporet mand.
Thomas er enkemand og har i grunden ikke været særlig heldig med tilværelsen. På sin 60 års fødselsdag sidder han helt alene, og venter på et opkald for datteren, som ikke er kommet forbi til varm kakao med flødeskum. Han får derimod et opkaldt fra politiet om, at hun var været indblandet i voldepisode i forbindelse med en demonstration.
Baggrunden for denne episode bliver gradvist tydelig for os, og vi forstår, at far-datter forholdet ikke altid har været lige nemt. Blod, død og vold har været en del af opvæksten, og man fornemmer nødvendigheden af, at også faderen påbegynder en selvransagelse, hvis en form for soning skal opnås.
CELESTE rummer både smerte og poesi, og takket være Henrik Prip kommer den unge dramatikers arbejde til at fremstå så godt som muligt. Meget mere kan man vel ikke ønske sig som debutant?
(Michael Søby)
