★★★★★☆
På trods af de mange problemer og aflysninger, som corono har været skyld i, er det en stor glæde at kunne rapportere, at humøret generelt er højt til de danske sommerrevyer. Tag nu bare revyen i Græsted. Her har man måtte skære ned på antallet af publikummer, og derfor også reducere antallet af medvirkende på scenen til to personer. Men er revyen blevet ringere af den grund? Nej, faktisk tværtimod!
Samspillet med René Richardt og John Batz har næppe nogensinde virket så stramt og alligevel så sprudlende, og man får pludselig øjnene op for mulighederne i denne komiske og meget musikalske duo. Instruktøren Nikolaj Tarp har bidraget med både sparring og råd, og han har givet haft en god indflydelse.
Revyen er delt op i to dele, hvor den første fokuserer på diverse former for sketcher, mens showets musikalske anden del omfatter diverse parodier på kendte sangere samt en dobbelt-hyldest til to af landets mest folkelige kunstnere.
John Batz har mest at lave i første del og brillerer især som befippet ekspedient på et apotek, der bliver helt slået ud, at da han kun har hudfarvet plaster i een kulør. Efter pausen vælter han næsten i bogstavligste forstand salen som en aldrende Elvis på den formodentlig sidste afskedsturné. Den slags kan være svært at komme efter, men René Richardt formår det umulige med sit forrygende parodi-medley, hvor han lader en række store hits blive sunget af nogle højest overraskende artister. Forstil Dem "Rabalderstrædet" sunget af Johnny Reimar!
I revyens smukt tilrettelagte sidste del foredrager René Richardt alias Kim Larsen en bevægende smuk udgave af Larsens "Pianomand" og John Batz alias John Mogensen tager os med til "Ensomhedens gade nr. 9", hvor han efterlader os med våde øjne.
Sammen synger de en række af Larsen og Mogensens største træffere, så man føler sig overbevist om, at Larsen og Mogensen byder på en bajer i deres 7. himmel, når den tid måtte komme.
Græsted Revyen har selv fået sig en opstrammer, og kors hvor det klæder den. Den musikalske orkester-trio anført af Henrik Schrøder har bestemt en del af æren for denne fornøjelige aften i lighed med Vibe Pock-Steens enkle men flotte scenografi og et velsmagende udvalg af tapas inden revyen.
Men det er naturligvis revyfatter René Richardt og hans makker John Batz, der fortjener de største roser. Spørgsmålet er, om Græsted Revyen nogensinde har været bedre?
(Michael Søby)