★★★★☆☆
Den ukuelige Mads Nørby kan atter invitere til revy i den flotte festsal på Tornøes Hotel i Kerteminde. Undertitlen "Helt til grænsen -og ét skridt for langt!" dækker ganske nøje den bramfrie form for folkelige underholdning, som er blevet revyens særkende og som i år cementeres i Farshad Kholghi og Lukas Birchs åbningsnummer "Her er plads til alle" til musik af revyens energiske kapelmester Peter Bom.
To af revyens absolutte hovedkræfter gennem mange år, Kim Hammelsvang og Farshad Kholghi, slår tonen an som to russere, der tilbyde meget alternative og særdeles uhygiejniske coronatester, hvis man altså afleverer pas og pung først.
Kim Hammelsvang er virkelig morsom bl.a. som storrygeren, der er så proppet med giftstoffer, at han knap nok kan synge, men som samtidig ikke vil vaccineres, for han skal satme ikke ha’ sådan noget stas i sin krop. Den vittige tekst er af Lonnie Kjer og Tine Juhl.
Lonnie Kjer, der i sin tid blev kendt og elsket som Lonnie Devantier, har både fundet Grand Prix-kjolen og vindermelodien frem, men teksten til "Hallo Hallo" er nu blevet en opsang til vor kulturminister, som mange i kulturbranchen følte og føler sig svigtet af i en coronatid. Forestillingens instruktør Gordon Kennedys nyfortolkning udløser aftenens største bifald, og man kan hverken se eller høre på Lonnie Kjer, at det efterhånden er over 30 år siden, hun fremførte den oprindelige ørehænger.
Farshad Kholghis enorme energi er også i år en gevinst for revyen, men man ville ønske, at han snart kunne lægge bare nogle af sine karrikerede portrætter af folk med udenlandsk herkomst på hylden. Vi er altså kommet længere i integrationsudviklingen, end man får indtryk af i Kerteminde, og Farshad Kholghi har ved tidligere lejligheder vist, at han har talent til andet og mere. Hans særegne udgave af Tom Jones-klassikeren "Unusual" gjorde dog med rette lykke, fordi det lyste af både musikalitet og generøsitet.
Til gengæld havde man gerne undværet det ondskabsfulde og udvendige dronninge-nummer, der kun tjente som udstillingsvindue for alle de politisk korrekte holdninger til klimaforandringerne – med stakkels Grete Thunberg som dronningens offer.
Vi må ikke glemme Christine Astrid (Nielsen), der igennem hele aftenen formår at smitte – med sin spilleglæde. Her er en komisk lethed, der indikerer, hvor meget hun bare nyder at stå på scenen og som får det bedste frem i alle de revynumre, hun er en del af.
Den flittige revyforfatter Lucas Birch lader sig også se på scenen et par gange – sjovest som undertrykt mand. Den unge Birch har tilmed sin egen revy i Jægerspris, og er et velkomment eksempel på, at revygenren også tiltrækker den yngre generation. Det bør befolkningen i Kerteminde og omegn huske i den kommende tid.
(Michael Søby)
