THIS IS NOT SWAN LAKE

★★★★☆☆

K:Selekt er et samarbejde mellem Det Kongelige Teater og Statens Kunstfond, der resulterer i, at Skuespilhuset åbner dørene for en række kunstnerisk interessante gæstespil, der har fået støtte af Kunstfonden. Det er på sin vis en glædelig udvikling, selvom Skuespilhuset egentlig burde have ressourcer nok til selv at fylde de tre saler.

Men man nyder, at netop Granhøj Dans er tilbage i den royale bygningen, for Palle Granhøj står sædvanligvis for noget af det mest udfordrende indenfor moderne dans.

Musikken er gudskelov den samme som til den klassiske udgave af "Svanesøen" – omend kun en lille times uddrag. Der spilles med glød af pianisten Maria Eshpay, som samtidig agerer komponistens hustru. Fru Antonina Tjajkovskij fandt først for sent ud af, at hendes mand var homoseksuel og endte sine dage på en anstalt for sindsyge.

Det er her, vi møder hende – med russiske glocer fossende ud af munden og med hovedet fyldt med tvangstanker om, at Svanesøen burde have handlet om pingviner. For en pingvin forlader ikke sin livspartner.

Danserne Sofia Pintzou, Heli Pippingskold, Mikolaj Karczewski og Laszlo Fulop finder alle kropslige udtryk, der synes at udspringe fra de pingvinhoveder, de alle bærer. Smukke, morsomme og til tider groteske udtryk, der sammenfatter det væld af genstridige følelser, som Fru Tjajkovskij kæmper med.

Det kræver således et vis kendskab til handlingen i "Svanesøen", hvis man skal have fuldt udbytte af THIS IS NOT SWAN LAKE, men det er samtidig ikke en forudsætning for at kunne nyde den.

Da pingvin-dansen har fortonet sig, går døren op ind til den ensomme patient og en herre kommer til syne. Er det mon Tjajkovskij, der er kommet for at hente sin hustru eller blot en læge, der skal se til sin patient? Een ting ved vi desværre: Hun kom aldrig at flyve som en svane.

(Michael Søby)