★★★☆☆☆
Emnet "selvmord" kan være uhyggeligt vanskeligt at håndtere i kunstnerisk sammenhænge, fordi så mange bærer rundt på en sorg knyttet til det emne.
Instruktøren Marie Grahtø Sørensen har muligvis haft seriøse intentioner med sin film PSYKOSIA, men hun kvæler enhver form for ægthed med en krukket anstrengt æstetik, der virker ligeså gennemført som den er mislykket.
Lisa Carlehed har tidligere leveret en smuk præstation i en vellykket film om dette emne, nemlig Samanou Acheche Sahlstrøms "I dine hænder". Men rollen som selvmordforskeren Viktoria, der selv har enorme psykiske problemer at slås med, virker både karikeret og grotesk i PSYKOSIA. Især når hun vandrer omkring i et teaterkostume, der nærmest demonstrativ skaber fokus på den hals, hun gerne vil skjule, eftersom den afslører hendes egne selvmordsforsøg.
Bedre går det for Victoria Carmen Sonne i filmens anden hovedrolle som den provokerende og trodsige Jenny, der atter er indlagt. Men Marie Grahtø Sørensen kan ikke dy sig for at peppe filmen op med lidt lebbelir, og kun filmens fotograf klarer kunstnerisk frisag i denne omgang.
Trine Dyrholm yder endnu en solid præstation som chef for den psykiatriske afdeling, men historien virker desværre konstueret og PSYKOSIA når aldrig ned til de sjælelige dybder, der lægges op til med dette emne.
