★★★☆☆☆
I Møllegade på Nørrebro finder man en nedlagt kirke, der nu går under navnet Literaturhaus, og som rummer diverse kulturarrangement med relation til litteratur. Det gælder også ALFABET, en forestilling produceret af Teater Ord/Blindt.
Det er ikke første gang, at Inger Christensens prisbelønnede digtsamling ALFABET danner grundlag for en teaterforestilling, og Karen-Lise Mynster har ved flere lejligheder brugt tekster af Inger Christensen inklusive ALFABET i forestillinger bl.a. i “Det springende punkt” på Teatret ved Sorte Hest. Her fremstillede hun en indlagt psykisk syg kvinde i færd med at finde sig selv.
Den mand, vi møder i Literaturhaus, synes heller ikke at være helt rask. Men modsat Mynsters karakter, forekommer manden her alene. Ordene fødes i ensomhed, men har ikke samme stream of consciousness som hos Mynster.
Da ALFABET heller ikke i teaterversionen kan siges at være en egentlig dramatisk tekst med fremdrift, har iscenesætter Jeremy Thomas-Poulsen valgt at bryde ordstrømmen flere gange undervejs, og således ændres stemningen afhængig af hvor vor hovedperson befinder sig i lokalet. Her spiller lyset en væsentlig rolle, både det elektriske og lyset fra de tændstikker, der stryges i mørket og som enten tænder stearinlys eller slukkes i et vandfad.
Rasmus Rhode er ikke som sådan fuldblods skuespiller, men har får alligevel vores opmærksomhed, og har bestemt ære af sin indsats. I Jeremy Thomas-Poulsens iscenesættelse får han både vokal og fysisk variation i den gode times tid forestillingen varer.
Vi oplever her en skrøbelig mand, der gennem ordene prøver at finde en mening med det hele. For hvis alt dette “er”, så jeg jeg jo også i live. Mynsters indsats i Den springende punkt” oplevede man som eet langt åndedrag, der byggede op til et stærkt cresendo, mens Rasmus Rhodes præstation snarere føles som en række åndedrag på vej til det sidste.
(Michael Søby)
