★★★★☆☆
af Billie Koppel
Forlaget Gyldendal
Efternavnet Koppel er synonym med energisk rockmusik og politisk engagement. Mange kender nok rockgruppen Savage Rose med ægteparret Thomas og Annisette Koppel i spidsen. I årtier har de leveret hits sunget på engelsk og dansk, og fremført med enorm indlevelsesevne. Sammen har de døtrene Billie og Naja, der begge har sunget med
som kor på flere af Savage Roses udgivelser. Naja udgav fotobogen ”Til min far: Mine
billeder og rejser” i 2008.
Nu følger søsteren Billie i samme fodspor og udgiver erindringsbogen med den fængende titel GLIMT. Titlen kunne ikke være mere rammende, da bogen netop er fyldt med glimt fra et oplelvelsesrigt liv med mange rare familiestunder og musikalske meritter. Der er tale om en rigtig coming-of-age bog, der samtidig giver et indtryk af nyere danmarkshistorie.
Billie Koppel skriver prunkløst om sin barndom, ungdom og om at blive voksen med kunstneriske ambitioner. Hun er ikke blot datter af to dygtige musikere, men har skabt sin egen karriere med bandet Catbird og medvirkede bl.a. i “Bella Vita” på Gladsaxe Teater og “Dødens Triumf” på Østre Gasværk Teater. Med andre ord falder æblet ikke så
langt fra stammen.
I GLIMT tager Billie læseren med på en sjov og sanselig tidsrejse tilbage til 1970ernes Danmark, hvor hippiebevægelsen blomstrede, og hvor sangene der blev skrålet med på, var fyldt med protest og indignation – men også kærlighed og ømhed. Som datter af et af Danmarks mest legendariske bands Savage Rose kom Billie med til adskillige koncerter
og turneer. Hun voksede op på Vesterbro ligesom Tove Ditlevsen, og i hendes barndomsgade Mysundegade var samlingspunktet den lokale kiosk, der blev bestyret afden kæmpestore fru Skaarup. Her emmede det af liv og stemning.
Det er netop de små hverdagsbrudstykker i bogen, der gør den læseværdig. Særligt beretningerne fra koncertturneerne og en rejse til Peru lyser op. Herudover er afsnittet om hendes skoletid fremstillet meget personligt. Læseren hører først om hendes glæde ved skolegang og senere hendes forfærdelse i forhold til mobning og slåskampe. Senere finder Billie en lidenskab ved dans i ungdomshuset. Det fører hende gennem en uddannelse som danser og koreograf.
Forventer man stor skrivekunst i GLIMT, bliver man nok lidt skuffet, men Billie er god til at skildre de mennesker, som krydser hendes vej – eksempelvis en smådeprimeret og eksalteret MTV-fyr.
GLIMT er ikke kun fyldt med lystglimt, men også oplevelser fra livets skyggeside, som eksempelvis farens død. Billie rammes også af en klam virkelighed (som i Johannes V. Jensens digt ”På Memphis station”), da hun vender tilbage til Købehavn efter et længere ophold i Los Angeles.
Med GLIMT cementerer Billie Koppel, at man sagtens kan stå på egne ben, selvom man er barn af to enestående kunstnere. Bogen tilvejebringer både et fint tidsbillede og en spændende kunstnerisk tilblivelseshistorie.
(Gæsteanmelder: Niels Roe)
