RAMBO: LAST BLOOD

★☆☆☆☆☆

Der er efterhånden noget patetisk over Sylvester Stallones måde at malke tidligere succeser på. Med RAMBO: LAST BLOOD skraber han bunden – og det siger ikke så lidt.

Da en god vens datter kidnappes i Mexico, satser den dybt primitive Rambo alt – ikke blot for at finde hende men også for at få hævn!!!

Portrættet af nabolandet synes helt i tråd med Trumps holdninger, i Rambo-regi findes der flere krimiinelle end lovlydige borger og en direkte pervers form for blodhævn bliver som sædvanlig Rambos løsning på alt.

Selvtægt er hans religion, hvilket blandt andet betyder, at han i stedet for at få den mishandlede pige på hospitalet, blot sætter hende ind i bilen for at køre hende hjem til AMERICA. Det virker så idiotisk – men man skal ikke forvente nogen selvbebrejdelse eller lignende hos Hr. Rambo. Han indser simpelthen aldrig, at han måske kunne have reddet pigens liv!!!

Adrian Grunberg står som ansvarlig for denne "stinker", så vi må virkelig håbe, at det bliver "Last Blood". Men en efterfølger med titlen "The Very Last Blood" er formodentlig allerede i støbeskeen. Nogle tosser får bare aldrig nok.