★★★★☆☆
Naturligvis skal Helsingør da have sin egen revy! Havde Sverige fortsat tilhørt Danmark var den jo givet blevet hovedstad! Det er en af de muntre teorier, der luftes på Restaurant Strejf i hjertet af Helsingør ved Stationspladsen.
Grønne Asparges fra Esromgaard, marinerede rejer og urteskum udgør hovedbestandelene i den sommerlige forret, der fortjener at blive ledsaget af et glas kølig Sancerre samt mindst eet stykke fra den fristende brødkurv. Herefter kan man denne aften vælge mellem kulmule og kalv – begge fortræffelige – serveret med citrondampet spidskål, let røgede mandler, selleri puré samt en sublim let røget fiskefumét sauce og nye kartofler.
At der kun er tre kartofler på tallerknen giver mulighed for at føje en udsøgt Rabarber Mazarin med pocheret rabarber, knas, og hvid chokolade. Finere mad får man ikke til nogen dansk revy og tilmed får vi en gennemsympatisk betjening.
Selve revyen starter ligeså stille. Den velspillende pianist Catrine Ullerup Frølund slår tonen an, og snart har vi uden at vide det været vidne til en ganske original start på en spritny revy.
Mads M. Nielsen er bedst, når han iscenesætter små atmosfærebetonede forestillinger, og her anslår han fra start en elegant legende stil, som holder hele vejen. Det uegale hold fungerer og alle får de en plads i solen undervejs.
Veteranen Dan Schlosser foredrager en klog lille vise med tekst af Thomas Høg om alt det, der kan ligge bag "Det man lige ser". Men han står også i spidsen for en fællessang på melodien til "Der bor en bager", men hvor ordet "boller" har en noget andet betydning.
Den yderst lovende Simon Nøiers fremfører dygtigt sin egen monolog om DTU, og hans pragtfuldte kropssprog udnyttes endvidere i diverse dansenumre. Sammen med Mads M. Nielsen har han skrevet et festligt nummer om "Parterapi", der giver Sune Svanekier chancen for at synge igennem i en speciel version af signatursangen "I Am What I Am" fra "La Cage Aux Folles". Sune Svanekier er i 2. akt velsignet med aftenens bedste tekst, Jantzen og Aagaards "Min fødselsdag", der fint afspejler et menneskes livsudvikling.
Le Münster-Swendsen får lejlighed til at synge en smuk vemodig sang med titlen "Farvel talent" – teksten er af Nis Pedersen og musikken tegner Lasse Schmidt sig for. Men hun er heller ikke bleg for at kaste sig ud i et særdeles folkeligt indslag som forbitret foredragsholder iført et struttende tandsæt.
Ingen tvivl om at revyen i Helsingør nok skal finde mere solide ben at stå på i de kommende år, for de er bestemt kommet overbevisende fra start. Og når maden tilmed er så god, forstår man sandelig godt, hvorfor revygæsterne synger "Forelsket i Helsingør" på vej hjem.
(Michael Søby)
