★★★★★☆
Alt for få tyrkiske film får officiel dansk premiere, så der er ekstra god grund til at favne DET VILDE PÆRETRÆ af Tyrkiets førende instruktør, den guldpalme-belønnede Nuri Bilge Ceylan.
Filmens originaltitel "Ahlat Agaci" er navnet på en ung studerende, der vender hjem til sin landsby for at søge finansiering til en bogudgivelser. Men på borgmesterens kontor er bøgerne i reolen ganske sigende skiftet ud med valgbrochurer, så det er lettere sagt end gjort.
Gensynet med familien påvirker også den unge forfatter. Faderens spillegæld er kun vokset, og nærgående kreditorer præger stemningen i hjemmet.
DET VILDE PÆRETRÆ er på een gang et portræt af et splittet land i en brydningstid mellem fortid og nutid og en intim og kærlig skildring af en skrøbelig fattig familie.
Dogu Demirkol finder diskrete udtryk for forfatterspirens snigende frustrationer. Murat Cemcir og Bennu Yildirimlar er begge fremragende de hårdt prøvede forældre og blev da også begge belønnet med skuespillerpriser af de tyrkiske filmkritiikkere.
DET VILDE PÆRETRÆ varer lidt over tre timer, men det giver faktisk god mening, fordi vi mærker det stille liv, som han både flygter fra og drages af.
Filmen vises også på en ny tyrkisk filmfestival:
www.nyefilmfratyrkiet.dk