BLINKENDE LYGTER

★★★★☆☆

Filmen BLINKENDE LYGTER blev med sin hårdkogte drengerøvshumor populær, selvom langt fra alle anmeldere faldt for Anders Thomas Jensens kulsorte kvindefjendske komedie. Faktisk forekommer Vivian Nielsens sceneversion at være en forbedring af filmen.

Volden virker nedtonet, hvorved filmens alvorlige budskaber træder bedre frem. Anders Thomas Jensen synes at have planket en del fra såvel Erik Balling-hittene "Olsenbanden" og "Matador" som fra William Shakespeares "Hamlet", og hans tolerance omfatter tilsyneladende kun mænd . Men Vivian Nielsen får os til at se bag disse åndede mænds tåbelige gerninger og til at forstå den ensomhed, de alle forsøger at undgå.

Joy-Maria Frederiksen kvitterer med sin hidtil mest vellykkede iscenesættelse, der får usædvanligt fine præstationer ud af samtlige medvirkende. Fikst veksler hun mellem billedeprojektioner og spillescener i frugtbart samarbejde med scenografen Marianne Nillson.

Men der er og bliver skuespillerne, der fortjener den største hånd. Tom Jensen, Thomas Mørk, Jens Andersen og Jan Meyer udgør et glimrende firkløver af gamle venner, og mindst ligeså fremragende præstationer finder vi i birollerne.

Ole Thestrup formår at uddybe sin glansrolle som psykopatisk kvægavler med hang til skydevåben og racisme, og Henrik Larsen har sjældent været finere end som alkoholisk kvaksalver med hang til madlavning. Endelig mestrer Mette. K. Madsen kunsten at tegne præcise kvindeportrætter, selv de på papiret mest karrikerede bliver i hendes krop til levende mennesker.

Et af disse tildeler til slut restauranten BLINKENDE LYGTER fire stjerner, og forestillingen af samme navn fortjener intet mindre.