★☆☆☆☆☆
Det værste ved superhelte er, at de aldrig dør! Det betyder, at vi endnu engang skal belemres med historier om dem i biograferne, selvom slutfacit altid giver sig selv. Og da een superhelt åbenbart ikke er nok til at sætte rekord ved billetlugen, så får vi denne et topmøde med to af de kendeste.
Men hele projekt stinker af spekulation, og når man så tilmed sætter to tidlige Razzie-kandidater for værste skuespillere til at varetage hovedrollerne, så tyder det på en foragt for publikum. Henry Cavill vinder på point (mest på grund af udseendet), mens den engang ganske velspillende Ben Affleck afleverer et af de mest kedsommelige portrætter af flagermuse-manden, vi endnu har set.
Søde Amy Adams (“Big Eyes”) er skam en tålelig Lois Lane og Jesse Eisenberg (“The Social Network”) gør et underholdende men mislykket forsøg på at gå Heath Ledger i bedene som vanvittig skurk. Det er dog kun, når vi hører lyden af Jeremy Irons’ milde stemme, at der falder ro over sjælen, og vi føler os i godt selskab.
Gal Gadot er derimod i særklasse rædselsfuld som såkaldt Wonder Woman, og selv en Oscar-vinder som Holly Hunter virker helt på herrens mark som senator, eftersom hun både ligner og lyder som en brugt havneludder. Men i disse Donald Trump-tider må det jo næsten kunne betragtes som et realistisk bud på en politiker.
Zack Snyder levner ikke ro til fordybelse, og ikke mindst den sidste halve time bliver et ustoppeligt støjorgie, der kvæler alt liv omkring sig. Så bliver det ligegyldigt med medvirkende og effekter, så vil man bare ud af biografen.For med en spilletid på over to en halv time føler man, at man overværer verdens længste film.
