RBG

★★★★☆☆

Der er noget ganske imodståeligt over den 84-årige amerikanske højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, som hun fremstår i Betzy West og Julie Cohens idoliserende dokumentarfilm RBG.

Hendes næsten tilbageholdende væsen står i grel kontrast til det pionerarbejde, hun har udført i bekæmpelsen af køns- og racediskrimination og hendes vej til den juridiske top i USA har krævet en arbejdsindsats uden lige og en kærligt støttende ægtemand gennem det meste af livet.

Hun er kendt for sin små anmærkninger til domsafsigelse, anmærkninger der ofte bliver udgangspunktet for senere lovændringer.

Den nye generation af jurastuderende ser hende tydeligvis som et forbillede og har gjort hende til stjerne via internettet.

Resultatet er bl.a. denne Oscar-nominerede dokumentar, og snart skal vi også se spillefilmen "On The Basis of Sex" om den ihærdige banebrydende dommer, som heller ikke Bill Clinton kunne stå for.