★★☆☆☆☆
Den sympatiske men overvurderede instruktør M. Night Shyamalan har siden gennembrudet med "Den sjette sans" haft svært ved at leve op til forventningerne. 20 år efter synes han at være låst fast i gyser-genren, men uden Alfred Hitchcocks evne til at forny sig.
I år 2000 skabte han "Unbreakable", der skulle blive første del af en trilogi, men fik først lavet to’eren "Split" i 2016. Ingen af filmene hævdede sig over det jævne, men "Split" havde i det mindste en vital præstation af James MacAvoy som en galning med 24 personligheder. Han dukker også op igen i trilogiens afslutning "Glass", der næppe giver mening med mindre man har set de to første film.
Manuskriptet er tydeligvis en konstruktion, der forekommer mere og mere utroværdig, jo længere tid M. Night Shyamalan forsøger at forklare sig.
M. Night Shyamalan faste stjerne Bruce Willis er hentet ind som redning, men yder så skamløst lidt, at man forstår hvorfor han går tildækket med en kappe det meste af tiden.
Teknisk set er filmen egentlig ikke så ringe endda, men vi er henvist til den samme lokation det meste af tiden, og så kommer man let til at kede sig. Lydsiden er som altid mere interessant en billedsiden, men det omstændelige manuskript står ikke til at redde.
Plottet i "Glass" virker ligeså porøst som titlen, og så irritereres man over, at der – trods trilogi-lanceringen – alligevel lægges op til endnu en film. M. Night Shyamalan har sikkert en del regninger at betale, men "Glass" vil næppe udvide hans målgruppe, snarere tværtimod.
