VENOM

★★☆☆☆☆

Ruben Fleischer hører til en af disse filminstruktører, der besidder et vis teknisk håndelag, men som synes blottet for god smag. VENOM kan man vel være den hidtil mest skuffende Marvel-film.

Den attraktive rolleliste anføres af den karismatiske Tom Hardy, som får givet sin fallerede journalist visse menneskelige nuancer, inden Fleischer helt fortaber sig i effekter.

Michelle Williams giver den atter engang som svigtet hustru og Riz Ahmed, der siden gennembrudet med Jake Gyllenhaal-filmen "Nightcrawler" har vundet en Emmy for "The Night of…", agerer begavet skurk. Også Woody Harrelson har et lille moment til slut i filmen, hvis man da ikke allerede er flygtet ud af biografen.

Et gumpetungt manuskript gavner ikke helhedsindtrykket, og da VENON både vil tages alvorligt som ægteskabsdrama og være fantasifuld som Sci-Fi nonsens, går kabalen aldrig op. VENOM må derfor betegnes som den hidtil mest skuffende Marvel-produktion.