HEIDS HÆVN

★★★★☆☆

På en Skt. Hans-aften, hvor der flere steder er forbud mod bål på stranden, virker det oplagt at drage til Frederiksund og se vikingespillet HEIDS HÆVN. Her skal man ikke forvente midsommersang, men jætterkvinden Angerboda – der vitterlig er lidt af en heks – brændes dog på bålet. Hun genopstår ganske vist i yngre udgave som den hævntørstige Heid for at skabe Ragnarok – verdens undergang.

Uvidende herom er den forældreløse Helge og høvdingesønnen Lauge vokset op i Midgård, men snart skal disse skjoldbrødre møde ondskaben og mærke dens fatale følger.

Den debuterende dramatiker Morten Bonde Stenger synes at have godt kendskab til sit stof, og får fortalt sin centrale historie nogenlunde klart.

Iscenesætter Louise Schouw viser atter sin sans for at styre flere generationer af amatører til en fælles sejr, og det er næppe nogen let opgave, eftersom det omfatter flere hundrede aktive mennesker foran og bagved den spektakulære vikingescene. Replikkerne er indspillet på forhånd, og selvom det kræver lidt tilvending i starten, er det utvivlsomt en fordel, når vi har med amatører at gøre.

I Frederikssunds Vikingespil er der plads til alle – uanset alder, størrelse og hudfarve – og det er måske i virkeligheden dens fineste kvalitet. I år har de mest robuste af de medvirkende fået lov til at spille hovedroller og hvorfor ikke? TV-seriernes smalhoftede modelagtige helte og heltinder er i al fald historisk mere misvisende og ikke nær så sympatiske.

Størst scenisk autoritet finder man hos Anne-Mette Bach som den grumme Angerboda. Man glæder sig desuden både over gensyn med veteraner som Elisabeth Grundtmann og spilleglæden hos unge talenter som Carl Emil Jensen, Hjalte Rytkov og brødrene Ullmann. En lille rødhåret pige, der ikke står nævnt i programmet, stjæler i øvrigt hver en scene, hun er med i, når hun med forundring ser sig omkring – for i næste øjeblik at hæve armen – klar til kamp!

Der er i år skruet en smule op for voldsomheden i de mange slåskampe, og det skal man nok passe på med på sigt, eftersom også helt små børn bør kunne overvære og deltage i vikingespillet.

Men ellers er alt ved det gamle, også i de mange boder, hvor man sælger alt vikingerelevant – fra mjød og til sennep med cognac. Det er derfor en god ide at komme i rigtig god tid, så man kan nå en tur bag scenen og nyde de attraktive kulinariske tilbud. Frigg’s byder f.eks. på en lækker buffet, som kan indtages i den passende udsmykkede Valhal. Her erfarer man, at moderne vikinger ikke kun spiser diverse former for kød og fisk, men også en række forskellige salater samt ved tilkøb: kaffe og æblekage.

(Michael Søby)