★★★★★☆
Sarah Gavrons SUFFRAGETTE fortæller en væsentlig historie om en række af de begivenheder, der gik forud for kvinders valgret i England. Set i lyset af de seneste optøjer i Paris forekommer timingen med den danske premiere ret uheldig, da SUFFRAGETTE afspejler en situation, hvor gentagne voldelige handlinger endelig fører til politisk handling. Men samtidig kan man ikke løbe fra de historiske fakta, og havde kvinderne ikke tage kampen op, var der næppe sket forandringer.
Titlen SUFFRAGETTE henviser til de kvinder, der organiserede sig for at komme til orde. Den mest markante skikkelse indenfor denne bevægelse, Emmeline Pankhurst (portrætteret af Vanessa Redgrave i Richard Attenboroughs’ "Åh, hvilken herlig krig") spilles i filmen af Meryl Streep med passende format, værdighed og et ikke ubetydeligt strejf af humor.
Filmens centrale karakter Maud varetages af Carey Mulligan (som en hel verden forelskede sig i via Lone Scherfigs "An Education"). Mulligan leverer en afdæmpet engageret præstation, og hun er omgivet af andre stærke skuespillere: Ben Whishaw forekommer helt rørende som Mauds mand, der ikke kan overskue konsekvenserne af hustruens gerninger, og Helene Bonham Carter spiller med intelligens en af de ledende kvinder i bevægelsen. Anne-Marie Duffs portræt af moderen til en konstant voksende børneflok minder os om, at også kvindekampen havde et vis socialt hiraki.
Så selvom SUFFRAGETTES ikke er blevet den definitive spillefilm om kvindekampen, så kan man med en vis ret kalde den for det hidtil bedste forsøg – også takket være et udsøgt tidsbillede med stemningsmættede kulisser samt prægtige men aldrig prangende kostumer.
