★★★★☆☆
Teatergrad og Det Flydende Teater er rykket ind i Dansk Arkitektur Centers nye bygning.
Det giver umiddelbart god mening at henlægge forestillingens premiere til dette sted, da forestillingens hovedpersoner er Poul Henningsen og Arne Jacobsen, der begge forstod sig på arkitektur og design. Men de nye lokaler mangler i nogen grad charme, og selve teaterrummet – en sal ved navn Salen – savner atmosfære.
Scenografen Sir Grand Lear har ellers gjort en god indsats og får blandt andet tryllet med skellettet af en båd, mens publikum sidder bænket på begge sider.
Pelle Nordhøj Kann og Rolf Hansen spiller henholdsvis Poul Henningsen og Arne Jacobsen såvel som flere andre karakterer af begge køn.
Anslaget forekommer lige lovlig løst og pjanket, men så snart vi kommer ombord på "båden", der under 2. verdenskrig transporterede de to kulturkurifæer til Sverige, intensiveres forestillingen og præstationerne. Både Pelle Nordhøj Kann og Rolf Hansen har, når alt kommer til alt, ære af deres indsatser.
Musikalsk præsenteres vi for Cille Buch, som har periodefornemmelse og en ganske køn operastemme, men som også skal synge PHs revyviser, og her er hun tydeligvis på udebane. Nikolaj Busks musik og Line Mørkebys ord opnår heller aldrig fuldkommen symbiose i Jacob Schjødts iscenesættelse.
Da en central del af handlingen rent faktisk udspiller sig på en båd, kan man slet ikke udelukke, at forestillingen kommer mere til sin ret på Det Flydende Teaters hyggelige teaterbåd i Frederiksdal, når den sejler rundt på furesøen.
Først til allersidst – da bagtæppet fjernes og et enestående vue med velkomstsbanner åbenbares – kommer Salen til sin ret, og samarbejdet med Dansk Arkitektur Center giver også i fysisk forstand mening.
(Michael Søby)
