★★★★☆☆
Brødrene Avaz debuterer ganske imponerende med skæbnedramaet MENS VI LEVER. Milad Avaz har skrevet manuskriptet med en tydelig forkærlighed for ordet "hej", men slipper relativt godt fra et formeksperiment, der først til slut fodrer os med de sidste brikker til puslespillet.
Mehdi Avaz har på tilsvarende vis instrueret uden angst for de store følelser, og får nogle fine præstationer ud af det væld af unge nye navne, som befolker filmen såvel som en håndfuld træfsikre veteraner.
Sebastian Jessen er overrumplende god som forpint ung mand med en tung hemmelighed. Julie Christensen viser også fine takter som splittet enlig mor, selvom filmens klipper havde hjulpet hende ved at begrænse de store emotionelle scener en smule.
Nikolaj Groth fremstår ganske rørende som den søde fyr mellem to attraktive rivalinder, Marie Hammer Boda og Julie Brochorst Andersen. Vi får også gensyn med Niclas Vessel Kølpin (Dan-Dream) og Lasse Fogelstrøm (Flugten) i et par småroller.
Blandt de mere erfarne skuespillere glæder man sig især over Charlotte Munck som bitter mormor, men også Henrik Prip som et pjok af en far og Paw Henriksen som bilist med blod på dækkene gør indtryk.
Pragende kamerature er noget, vi mest forbinder med kostbare tv-serier, men filmfotografen Daniel Cotroneo holder sig heldigvis ikke tilbage.
Hvis filmens tema næsten forekommer bekendt, så er det fordi, at gode gamle Bent Fabricius-Bjerre igen har sat sig ved klaveret og tryllet endnu en ørehænger ud af tangenterne. At temaet på det nærmeste voldbruges undervejs skal ikke komme komponisten til skade.
MENS VI LEVER er på godt og ondt en film efter amerikansk forbillede, men først og sidst en ny dansk film, der emmer af ungt talent.
