STEFAN ZWEIG

– farvel til Europa

★★★★★☆

Titlen dækker over en sandfærdige beretning om den verdensberømte østrigske forfatter, der måtte søge tilflugt i Brasilien for at undgå den fatale skæbne, der ramte andre jøder i forbindelse med 2. verdenskrig.

Filmens instruktør er den kendte skuespiller Maria Schrader ("Keiner liebt mich", "Aimée & Jaguar" og "Rosenstrasse" ), og selvom manuskriptets fragmatiske form forekommer bemærkelsesværdigt, så bliver det Josef Haders værdige indsats som Stefan Zweig, som filmen især vil blive husket for. Nævnes skal også Barbara Sukowa ("Rosa Luxembourg") for en diskret og begavet indsats som Zweigs ex-kone.

STEFAN ZWEIG – FARVEL TIL EUROPA forekommer uhyre velproduceret, og tidsbilledet såvel som teknikken fungerer upåklageligt. Det er en film om kulturforskelle om at vedkende sig sine livsvalg, men også om de personlige omkostninger som selv et priviligeret liv i eksil kan medføre.