★★★★☆☆
Kaspar Rostrup er en klog mand – både når det gælder hans fag og livet i al almindelighed. Dertil kommer, at han er en åndrig fortæller, der altid er værd at lytte til. Og det er da også ham, der gør filmen meget mere end seværdig. Alligevel kan man ikke frigøre sig fra tanken om, at en bedre redigering af stoffet ville have frembragt et endnu finere resultat.
Instruktøren Christine Tholstrup Hermansen har – muligvis også af økonomiske årsager – valgt at lade Kaspar Rostrup være ene stemme i filmen, og hvis der er nogen, der kan bære den rolle, så er det da også netop Kaspar Rostrup.
Rent visuelt reducerer hun dog dermed sine muligheder. Still-fotos, programbilleder m.v. hjælper naturligvis, men selvom filmens hovedperson forbliver dynamisk i krop og ord i de knap halvanden time, filmen varer, så fremstår selve filmsproget anderledes dødt.
Man ville alligevel ikke have undværet dette filmmøde med Kaspar Rostrup, selvom man godt kunne have undt årets modtager af Reumerts hæderspris en dokumentarfilm af større kunstnerisk format. Men Christine Tholstrup Hermansen fortjener en stor tak for, at en del af Kaspar Rostrups erfaringer nu også er bevaret på film.