★★★★☆☆
Sommeren er også kommet til Svendborg, hvilket bliver et ekstra plus, når man skal besøge Rottefælderevyen, der ligger så smukt i Caroline Amalielunden, side om side med det Reumert-nominerede BaggårdTeater.
ROTTEFÆLDEN har fået ny iscenesætter, den unge Carsten Fries, og han viser sig at være en gevinst for revyen, der både har et dynamisk tempo og en behagelig grundtone, der synes i harmoni med publikum.
Jan Schou glimrer bl.a. som Thyra Frank, Dronning Margrethe og sig selv, og bliver sikkert endnu bedre, når teksterne sidder, som de skal. Måske han skulle have afgivet nogle af de øvrige numre til andre – f.eks. talentfulde Kim Brandt, der mest er henvist til muntre vignetter og de tyndeste tekster, som han ganske vist får maksimalt ud af.
En herlig saftig Carl-Erik Sørensen-tekst om Donald Trump, der bl.a. ikke vil stikke-sin-diller i hil-la-ry synes dog i den grad øremærket Jan Schous særlige sans for det groteske. Men hans karakter "Henning" må gerne tage sig en pause til næste år.
Jens Krøyer har med vanlig musikalitet skabt en festlig start på 2. akt i Eurovisions tegn, men han har også både skrevet og komponeret Visse Vasse", en kær lille ballade til eks-konen Anne Herdorf. Hendes smukke stemme var desværre ikke helt i topform på premiereaftenen, men så var det godt at debutanten Camille Rommedahls force i revysammenhæng netop er sangen. Det slog hun fast med nummeret "Luther lagkage", og hendes parodier på Olsenbandens Yvonne og Annette Heick var heller ikke tossede. Anne Herdorfs lune og sødme kunne ingen dog måle sig med denne aften.
ROTTEFÆLDEN 2017 fylder godt på den brede scene og såvel Krøyer som hans orkester – og den ukuelige direktrice Pia Ullehus – hjælper gerne til også på den front. Nede i salen bobler humøret takket være det sympatiske personale, en lækker platte samt ikke mindst endnu en vellykket revy i den svendborgske skovidyl.
.
