★★★★★☆
Erik Bruhn var en af det forrige århundreds mest anerkendte danske balletdansere. Selv udenfor landets grænser blev han kendt, omend han aldrig nåede helt samme berømmelse som elskeren Rudolf Nureyev. Igennem 25 år vedblev de at have nær kontakt, men forholdet såvel som adskillesen skulle vise sig at være en udfordring for dem begge.
Olaf Højgaard er ene skuespiller på Republiques lille scene, hvor suger vores opmærksomhed til sig med sit magiske nærvær, sin levende replik og sit elegante kropsprog, der rummer mere end et strejf af dekadance.
Højgaard fanger det selvbevidste såvel som sårbarheden i Erik Bruhns væsen, og vi mærker også desperationen hos Erik Bruhn, da kroppen ikke længere kan det, den skal.
Iscenesætteren Hanne Trap Friis har fået det bedste ud af Thomas Lagermand Lundmes collage-agtige tekst, og den fornemt meddigtende musik- og lydkulisse, som saxofonisten Mads Ole Rode Erhardsen har ære af, tjener nærmest som en slags medspiller.
De bevægelige billeder af virkelighedens Bruhn og Nureyev låner yderligere autenticitet til denne originale og poetiske forestilling om kunstens og kærlighedens pris.
