★★★★★★
Charles Chaplin skabte endnu et par film efter RAMPELYS ("Limelight"), men filmen regnes med rette for hans sidste mesterværk. Og spørgsmålet er, om han som skuespiller nogensinde har ydet noget større? Hans rigt facettede portræt af den fallerede varieté-komiker, der redder en ung pige fra selvmord går i al fald lige i hjertekuglen.
Claire Bloom fik et verdensgennembrud, som den også i lægelig forstand hysteriske danserinde, og senere skulle instruktører som Laurence Olivier og Woody Allen også gøre brug af hende. Hun spillede Ofelia på Kronborg overfor Richard Burtons Hamlet, og ydede også to af sine bedste præstationer overfor ham på film i "Ung vrede" og "Spionen, der kom ind fra kulden". Så sent som i 2010 lyste den stadig aktive Claire Bloom op som dronningmoderen i Oscar-vinderen "Kongens store tale".
Men når man genser RAMPELYS idag er det scenerne mellem Charles Chaplin og Buster Keaton, der bevæger allermest. To rivaler fra stumfilmens dage, selvom Charles Chaplins position som filmkunstens største geni aldrig har været truet. Derfor kan han også hyre den på dette tidspunkt næsten glemte Buster Keaton, og samtidig understreger, at de først og sidst blot var kolleger. Scenerne hvor Keatons varietéklovn ser sit dødsmærkede forbillede dø er så rørende, fordi det samtidig er et endegyldigt farvel til æra og en helt særlig form for skuespilkunst, og det fornemmer man i Buster Keatons ellers så udtryksløse ansigt.
En af Chaplins største genistreger i forbindelse med RAMPELYS er selvfølgelig musikken, som han ikke overraskende selv har komponeret og som ligesom hans "Smile"-tema fra "Moderne tider" rangerer blandt den fineste filmmusik overhovedet. Den indbragte ham ironisk nok endnu en Oscar efter den æres-Oscar, der havde udløst det største bifald i Oscar-prisens historie. For det var netop efter optageleserne til og premieren på RAMPELYS, at Charles Chaplin blev erklæret uønsket i et kommunistforskrækket USA.
RAMPELYS fik faktisk først amerikansk premiere i kølvandet på Chaplins æres-Oscar, men var oppe imod Nino Rotas populære musik til "The Godfather". Men da det viste sig, at en del af Rotas musik var genbrug fra Fellini-filmen "Fortunella", blev Rota med rette diskvalificet. RAMPELYS nu Oscar-belønnede toner har dog også forlængst bevist, at Chaplin var den rigtige vinder.
Flere af Chaplins børn medvirker også i RAMPELYS bl.a. Geraldine Chaplin som den ældste af småbørnene ved filmens begyndelse. Geraldine Chaplin skulle senere kommer til at spille Chaplins mor (og dermed sin egen bedstemor) i Richard Attenborough flotte hyldestfilm "Chaplin". Ringen tilbage til RAMPELYS blev dermed sluttet, selvom filmmediets mest ukuelige vagabond naturligvis altid vil være med os.
