★★☆☆☆☆
Jacob Stage vandt en velfortjent Reumert for den underfundigt poetiske "Lige om lidt bliver alting meget sjovere", men skuffer til gengæld fælt med JEG MISFORSTÅR GERNE DET HELE, der gæstespiller på Edison.
Forestillingens producenter kalder sig The Peoples Entertainment Group, men navnet til trods er der intet folkeligt over resultatet. Marie Key har ellers på få år fået skabt en samling populære sange af en vis kvalitet, så udgangspunktet for denne teaterkoncert-hybrid synes faktisk at være i orden.
Men allerede i forestillingens anslag, hvor en infernalsk guitarsolo penetrerer Keys ord, fornemmer man, at teksterne i løbet af prøveforløbet har mistet deres værdi, og at iscenesætteren har forvekslet stilisering med sterilisering. I al fald lader han sangene indgå i et syntetisk lyserødt/lyseblåt univers, der fratager sangene individuel karakter og hvor de stakkels medvirkende poserer i en form for mondæn catwalk fremfor at formidle ordene med oprigtighed.
Selv en dejlig sang som "Mit land" bliver næsten kvalt i manerer og selvbevidste attituder, og man begræder, at ingen har vovet at gå imod denne dødssejler, hvori samtlige nyfortolkninger er blottet for ægte følelser.
De nydelige skæggede mænd er til lejligheden peppet op med blå øjenskygge og matchende skjorter, mens kvinderne bærer tætsiddende sorte bluser og tennissko. Især mændene (Thomas Bang og Christoffer Sonnich Møller) har smukke klange i stemmerne, men ingen af de fire medvirkende kan desværre alt, hvad de skal kunne i denne sammenhæng for at fænge.
Titlen JEG MISFORSTÅR GERNE DET HELE forekommer at være iscenesætterens forsvar for tilgangen til stoffet. Men for et publikum, der gerne vil forstå, bliver denne opvisning i krukkeri ikke desto mindre en utilfredsstillende oplevelse.
