★★★★☆☆
David Ives’ skuespil "Venus in Fur" har spillet med succes over det meste af verden, også i Danmark, hvor Casper Crump og agerede manuskriptforfatteren/instruktøren og Mille Lehfeldt hans muse.
Anmelderne har været mere delte, for er VENUS IN FUR et perspektiverende drama om kønnenes evige rivalisering eller er det et spekulationsprojekt med lidt for mange slutninger?
I Frankrig er man ikke i tvivl, og kårede således Roman Polanski som årets instruktør for dennes filmudgave, "Venus i Pels". Nu blir der i al fald lejlighed til at vurdere det selv på fjerde sal i den gamle Huset-bygning mellem Magstrædet og Rådhusstrædet (og ikke at forveksle med Husets Teater på Halmtorvet). Tilmed serveret på formfuldendt amerikansk og med skiftende skuespillere.
På premiereaftenen blev de to hovedroller spilles med dygtigt af Jens Blegaa og Vibeke Nielsen, men uden den erotiske kemi, som man kan hævde ligger i teksten. Publikum er placeret omkring den kvadratiske scene som til en brydekamp, og iscenesætter Jeremy Thomas-Paul sørger for, at skuespillerne bruger scenerummet godt og holder et fornuftigt tempo.
VENUS IN FUR er for langt og især i den sidste tredjedel kunne man godt trimme ned med mindst et kvarter.
Stykker bekræfter dog, at produktionsselskabet Rabbithole. der debuterede sidste år med en sjov Macbeth-forestilling, formår at banke forestillinger af en vis kvalitet på benene.
Man må derfor håbe, at de atter vil introducere os for nye oversete værker fra det britiske teater-skatkammer frem at spille stykker, som vi allerede har set på scenen og i biografen for få sæsoner siden.
