★★★★☆☆
De bedste japanske film formår at se bag japanernes pæne høflige fremtoning og afsløre komplekse liv og forpinte sjæle. Det gælder også månedens fim i Cinemateket, hvor netop harmoniummet bliver symbolet på den ro og lindring, vi alle ubevidst søger. Men det er først, når klaveret ikke spiller, at vi står overfor de udfordringer, der for alvor skal vise vores værdi som mennesker.
I HARMONIUM udfolder der sig gradvist et stadig mere rystende episk drama, der konstant rykker på vores opfattelse af hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Stilen kan siges at være minimalistisk, men vi indrages alligevel i den lille familie med den stadig mere problematiske fortid.
Der spilles ganske indtagende i de fleste roller, men det er nu instruktøren, der fortjener den største ros for sin sindige afmaskering af fortidens syndere.
HARMONIUM fremstår da også som et musikalsk værk, der ikke går af vejen for disharmonier.
