★★★★☆☆
I Cinemaxxx på Fisketorvet fejrede man musicalen MISS SAIGONs 25 års jubilæum ved at transmiterer en særlig jubilæumsforestillingen fra London. Lydniveauet var nok lige i overkanten, der må Cinemaxxx godt nedjusteste en smule, for det synes at være et gennemgående træk ved disse teatertransmission.
Først fik vi den seneste udgave af MISS SAIGON i en noget hektisk klippet men dramatisk velfungerende og omend noget overgearet West End-udgave, og efter en kort pause indtog den originale rollebesætning scenen i Prince Edward Theatre side om side med de nuværende stjerner.
Den originale MISS SAIGON Lea Salonga viste sig at være ved imponerende flot stemme stadigvæk bl.a. i “The Movie in My Mind”, og ikke et øje var tørt, da hun for en stund blev forenet med den originale Chris (en gråsprængt Simon Bowman) i den store kærlighedsduet “The Last Night of the World”. De aktuelle udgaver af samme roller gjorde dem selskab og på morsom vis byttede de partnere til slut, således at Lea Salonge fik mulighed for at kysse intenst med den unge Chris, mens Simon Bowman måtte nøjes med at kramme den nuværende MISS SAIGON.
Men det blev gensynet med en næsten skaldet Jonathan Pryce i sin glansrolle som Engineer, der for alvor fik publikum op af sæderne. Pryce vandt en Tony for sin legendariske præstation, der næppe nogensinde er blevet overgået, men voksende krav om etnisk autenticitet har gjort, at rollen primært bliver spillet af asiater idag, hvilket også gik mest mening i historien. Og til allersidste, da en limo kører ind på scenen som kulminationen på “The American Dream” har den naturligvis komponisten Claude-Michel Schönberg, tekstforfatteren Alain Boublil og producenten Sir Cameron Mackintosh med som passagerer.
MISS SAIGON blev ved sin fremkomst nedvurderet flere steder som en poppet udgave af Madame Butterfly, men melodramaet og sentimentaliteten er en del af pakken, og ikke mindst melodierne har vist sig at være langtidsholdbare. Så mon ikke MISS SAIGON også vil være at finde på plakaten flere steder om 25 år?