★★★★★★
I Christian Sønderby Jepsens dokumentarfilm "Naturens Uorden" kunne man følge Jacob Nossells forberedelser til en forestilling på Det Kongelige Teaters gamle scene. Nu er der mulighed for at opleve selve forestillingen, der har fået titlen "Human afvikling", i Skuespilhuset
Jacob Nossell har selv skrevet forestillingen i samarbejde med forestillingens iscenesætter Thomas Corneliussen samt Magnus Iuel Berg som en co-produktion mellem Stages of Science og Det Kongelige Teater. Og ligesom filmen tager den udgangspunkt i Jacob Nossells personlige oplevelser som spastikker.
Med sig på scenen har Jacob skuespilleren Kristoffer Fabricius, da der ikke var råd til at hyre Pilou Asbæk! Asbæks stemme var ellers den som Jacob havde forestillet sig i sit hoved, men Kristoffer Fabribius yder ikke desto mindre en sympatisk indsats. Han udfordres konstant af Jacob – ikke mindst da Jacob vil have ham til at læse en monolog op – som spastikker. Man får følelsen af, at stykket reelt afspejler de konflikter, der måtte have været i arbejdsprocessen og det er en af styrkerne ved forestillingen, at intet synspunkt, hvor ubehageligt det end måtte være, fejes ind under gulvtæppet.
Det gælder også i forhold til publikum, der løbende bliver stillet spørgsmål som f.eks. om man har større livsværdi end Jacob. Via et raffineret afstemningssystem, hvor det er muligt at stemme fra vore pladser, kan vi straks se det kollektive resultat af afstemningen på storskærmen bag ved de medvirkende. Svarene er ikke altid lige behagelige.
Faktum er da også, at når helt almindelige mennesker får mulighed for at fravælge et unormalt foster, så gør de næsten altid, hvilket forestillingens uhyggelige slutscene illustrerer til fuldkommenhed. Fremtidens samfund vil derfor efter al sandsynlighed have færre mennesker, der er spastikkere eller på anden måde handikappede, hvilket givet vil være en økonomisk besparelse. Men spørgsmålet er hvad det siger om vores empati – og om det i sidste ende er sundt for samfundet. Ved vi reelt, hvad det er, at vi mister?
HUMAN AFVIKLING er en sublim teateroplevelse. Ikke blot fordi den tør beskæftige sig med mennesker, der ellers uhyre sjældent får lov til at spille nogen rolle i teatrets verden – og i endnu mindre grad i samfundet. Men i særdeleshed, fordi den vover at stille nogle helt grundlæggende spørgsmål om Jacobs – og dermed også vores – ret til et ordenligt liv og får dem til at indgå i en dramatisk velfungerende form.
Og nej – Pilou Asbæk svigter naturligvis ikke Jacob – det bør publikum heller ikke gøre.