CAFÈ SOCIETY

★★★★☆☆

Woody Allen er tilbage og gudskelov for det. For vi er altid i intelligent og vittigt selskab, og det gælder heldigvis denne gang. Faktisk er CAFÉ SOCIETY hans mest charmerende film siden "Midnight in Paris". Jesse Eisenberg fra "The Social Network" spiller overbevisende Woody Allens alter ego Bobby, en skrutrykket håbefuld ung jøde, der ankommer til Hollywood for at gøre karriere.

Vi er filmbyens storhedstid sidst i 30erne, og Bobbys smarte onkel Phil (Steve Carell i sit es) er agent for et væld af tidens stjerner. Phil tager modvilligt Bobby under sine vinger og introducerer ham bl.a. for sin unge sekretær (indtagende fremstillet af Kristen Stewart). Bobby indleder en affære med hende, men aner ikke, at Phil allerede har et forhold kørende med hende ved siden af sit ægteskab.

Det er med andre ender ikke historien i sig selv, men måden den bliver fortalt, der gør CAFÉ SOCIETY til en frydefuld oplevelse. Allen genskaber med stor overbevisning det gamle Hollywood, og her er kælet for kulisser og kostumer i en grad, som vi ikke har set i en Allen-film, siden den pragtfulde "Bullets over Broadway". Der name-droppes flittigt, men navne som Paul Muni, Bette Davis, Irene Dunne og Ginger Rogers anvendes med både vid og kløgt.

Vi får også et bevægende gensyn med Jeannie Berlin, datter af Woody Allens tidligere medspiller Elaine May, der først i 70erne instruerede sin datter til en Oscar-nominering i den originale version af "The Heartbreak Kid". I CAFÉ SOCIETY spiller hun Bobbys mor, et statuarisk portræt af den definitive jødiske mamma.

CAFÉ SOCIETY er i sig selv en bekræftelse på filmens budskab: At drømme er drømme. Hverken mere eller mindre.

i.