★★★★★☆
Stefano Sollima er manden bag det rystende kontante kriminaldrama SUBURRA. Han lægger ikke fingrene i mellem i sin skildring af et sygt italiensk samfund, hvor koruption og mord er blevet den accepterede dagsorden. Et samfund, hvor kvinder kun fungerer som erotisk adspredelse for mænd, og hvor hævn betyder mere end fornuft.
SUBURRA er garneret med en række af de tunge drenge i italiensk film: Claudio Amendola spiller med stilfærdig værdighed en moderne Godfather, der bag en anonym fremtoning er livsfarlige for alle, han møder. Pierfrancesco Favino fremstiller på overbevisende facon en slimet udspekuleret politiker, der selv havner i fedtefadet. Sidst men ikke mindst illuderer Elio Germano fremragende som selvfed søn, der vågner op til en grum hverdag, efter at faderen pludselig har taget sit eget liv.
Franske Jean-Hugues Anglade virker derimod underligt malplaceret som Vatikanets noget tvivlsomme repræsentant, og kvinderne synes især hyret på grund af deres fysiske fortrin. På det punkt ligger instruktøren tydeligvis på bølgelængde med det macho-univers, han skildrer.
Men ellers er der ikke meget at beklage sig over – SUBURRA leverer varen på stort set alle fronter. Den har mange karakterer, men hænger ganske godt sammen, selvom sidehistorien om politikerens søn fuser lidt ud.
SUBURRA er desuden både vildt underholdende og dybt chokerende. Dens stort anlagte sociale anklage involverer både mafiaen, politikerne og den katolske kirke. En flæsende selvransagelse fra et moralsk fornedret støvleland.
