GRÆSTED REVYEN 2016

★★★★☆☆

I en tid tilsyneladende domineret af manglende gæstfrihed er der noget smukt i at vide. at man altid kan få asyl i Græsted. Og årets revy fremstår da også på godt og ondt så grænseløs, at man ligeså godt kan lade de sidste paraderne falde og overgive sig betingelsesløs.

Tag nu f.eks. det danskpoppede potpourri, vi får i slutningen af første akt. Her kaster fire dristige skuespillere sig ud i et stadig mere skræmmende medley af sange, der lyder som noget, vi har hørt for, men som snarere på ubehagelig vis krystaliserer nogle af de "værdier", der kendetegner genren. Resultatet bliver et overdådigt dansktop-inferno om mormors kakkelbord, hjemmebagte boller og dansk selvtilstrækkelighed, når den er værst.

Talentfulde Birgitte Simonsen er ene høne i kurven, men instruktøren Pernille Sørensen formår ikke i tilstrækkelig grad at udnytte Birgitte Simonsens kunnen, og kun i solonummeret "Bloggeren", som Gunvor Reynberg har skrevet en ganske raffineret tekst til, får hun for alvor lov til at vise, hvad hun kan. Her spiller hun den lidt stille kvinde, der får afløb for alle indre frustrationer ved at svine Linse K. og en række andre kendte til i et saftigt sprog.

Det er derimod revyfatter René Richardt og hans faste makker Troels Malling, der har fået de fleste godbidder denne aften. Sammen udgør de direkte skræmmende eksempler på liderlige bønder, der ikke synes at have tålmodighed til at finde en brud, men er parate til noget lummer action med hovedparten af publikum – lige nu og her. René Richardt får heldigvis også mulighed for at vise en mere afdæmpet side af talentet som Postmand Per, der pludselig oplever igen at stå med et brev i hænderne.

Troels Malling har desværre for lidt at arbejde med i sit gamle glansnummer som livstræt musiker, men har til gengæld aldrig været sjovere end årets twister-sketch – godt hjulpet af et uheldigt tandsæt. Han bliver endvidere forkælet af Carl-Erik Sørensen med en vise om en lidet optimistiske mand, der trods al mulig medgang har svært ved at glædes over noget.

Hele holdet trykker den af i et befriende ugraciøst 60’er-træf, og Mogens Rex får tilmed lov til at vise sin fornemmelse for opera i det odiøse Nessum Dorma-nummer. Mogens Rex leverer også et nydeligt forsøg på at fortolke Dirch Passer-klassikeren "Moder Sol", men den sang er sunget så definitivt, at opgaven forekommer umulig. Forsøget på at omskrive det legendariske tømmerflåde-nummer til en sang om spejlæg falder heller ikke helt heldigt ud, trods energiske indsatser af skuespillerne. Så foretrækker man faktisk et grotesk og i bogstaveligste forstand fåret nummer med Mogens Rex, Troels Malling og René Richardt i yndigt uld.

Revyens til tider noget grovkornede humor er helt på niveau med sit publikum og stemningen er høj på den hyggelige Græsted kro, der igen i år byder på lækker buffet. Så kan man håndtere den bramfrie stil, så bør man afgjort gæste Græsted Revyen, der endnu engang byder på sommerunderholdning af den virkelig folkelige slags.