Forlaget Aristo
I forbindelse med genåbningen af det nyrestaurede Folketeater i Nørregade har forlaget Aristo udsendt bogen FOLKET FREMTIDEN FÆLLESSKABET. Store ord, der ledsages af minder fra fortiden, tanker om folkelighedens væsen i vor tid og visioner for fremtiden.
Teatret nuværende direktør lægger ud, og herefter følger syv forskellige tekster, der stritter i mindst syv forskellige retninger. Husdramatikeren Jakob Weis digter om det fantastiske folketeater og Me Lund skriver begavet men ikke specielt folkeligt – og i al fald med få punktummer – om Folketeatrets historie.
En samtale mellem Ghita Nørby og Lotte Undén virker underligt malplaceret, fordi Ghita Nørby jo aldrig har hørt til Folketeatrets faste stab, og fordi samtalen i grunden handler mere om Ghita Nørby end om Folketeatret. Så får man mere ud af at læse Jørn Lunds artikel "folk, folkelighed og folketeater", selvom den hjemsøges af lidt intellektuel ordgejl undervejs.
Det synes forudsat, at man ved, hvem bogens forfattere er. Men man erfarer, at Martin Zerling tilsyneladende ved en del om 1800-tallets Folketeater og nok også om Otto Zahle, hvis erindringer, der bringes uddrag fra. Afslutningsvis får vi noget konkret at vide om Folketeatrets arkitektur af en vis Jens Berthelsen, og så er bogen slut. Ingen epilog til at knyttet bogens dele sammen og intet register.
Når alt kommer til alt, er det de betagende fotos fra Folketeatrets første storhedstid, der må regnes for bogens største kvalitet. Her fanges flere gyldne øjeblikke, ikke mindst da Sophia Loren gæster Nøddebo Præstegaard, hvor hun får et kys af Nikolaj alias en ung Ove Sprogøe. De nye farvefotos er derimod katastrofale, holdt i en særlig kunstnerisk stil, der bedst beskrives som uskarp, og nærmest demonstrativ ufolkelig ligesom bogens layout i øvrigt.
FOLKET FREMTIDEN FÆLLESSKABET er desværre endt som en bog for den såkaldte kulturelite og ikke Folketeatrets brugere i al almindelighed. De synes bedre tjent med Per Lykkes gamle "Folket til gavn og glæde. Folketeatret 1857-2007". Men man kan naturligvis også bare vælge at løse billet til Folketeatret for selv at fornemme den charmante blanding af gammelt og nyt, der stadig lever i det aldrende teaterhus.
