★☆☆☆☆☆
Kan man lave teater uden skuespillere, dansere og sangere? Ja, det kan man i princippet godt, men Daniel Norback og Erik Pold kan ikke. I al fald ikke i Dansehallerne denne tirsdag aften.
Erik Pold beretter om teatrets barndom og publikum skal lettere modvilligt agere græsk kor. Erik Pold fortæller også ret privat om sin afdøde far, og snart skal vi alle visualisere vore døde i det nøgne scenerum! Det varer ikke længe, før den første tilskuer forlader salen.
Daniel Norback beskriver på omstændelig vis en opsætning af "Svanesøen", mens musikken vælter ud fra det tomme scenerum. Vi får også lidt Martha Graham-støj og en demagoisk udlægning af "Mutter Courage", for kunst skal jo ikke blot spejle virkeligheden…
En afrikansk kvindes stemme høres, men da hendes forslag ikke passer ind i hovederne på de to mænd, beder de hendes forlade den scene, hun ikke står på.
Måske burde Norback og Pold overveje, om det er samfundet og kunsten, der er i krise – eller om det i virkeligheden ikke er dem selv?
Selvtilliden synes dog ikke at fejle noget, siden de kan stille sig op på en scene og forvente, at folk skal betale penge for deres egotrips. DET STORE SCENESKIFT blive i al fald aldrig rigtig teater, højest teateronani! Det eneste de to kan gøre er at aflyse de resterende forestillinger, og så forærer hinanden billetter til "Opvisning i lavt selvværd" på S/H. Der må de i mere end een forstand kunne lære noget.
