★★★☆☆☆
Kasper Wilton har ikke blot været en eminent chef for Folketeatret, men ved flere lejligheder vist sig som en glimrende iscenesætter. Denne gang er han dog kun nået halvt i mål med sin iscenesættelse af familiemusicalen VALHALLA.
Historien om de nordiske guder fortælles underligt ujævnt og Sigurd Barretts musik forekommer al for uegal. Her er alt fra ravne-rock (eller er det ragnarock ?) til banale musical-melodier med flade tekster. Og pludselig får vi så en lille troldesang til de allermindste.
Største scenisk autoritet har Nastja Arcel og Lars Bom, mens Johannes Nymark virker næsten syntetisk med sine få udtryk og en diktion, der vitterlig hører fortiden til. Charlotte Guldberg trykker den af i dødsriget, men kønt lyder det egentlig ikke. Og trods flere groteske kostumer forbliver Søren Hauch-Fausbøll atter engang Søren Hauch-Fausbøll – bare den mand ville arbejde lidt med at variere sin stemme. Helt forfærdelig er dog kun Kim Hammelsvang Henriksen – det er åbenbart ikke kun i Rusland, at homoseksuelle nu skal gøres til skurke?
Flere forlod salen undervejs, og meldingen var klar fra en af ungerne blandt publikum: "Jeg gider ikke se det"! lød det efter blot 20 minutter. Han blev dog hængende på de voksnes foranledning, og stykket samlede sig heldigvis også en smule i anden akt. Men nogen helstøbt teaterforestilling blev det ikke.
