THE BLAZING WORLD

★★★★☆☆

Mungo Park har ofte med stort held omsat litterære klassiker til medrivende teater. Denne gang har svenske Lucas Svensson dramatiseret Siri Hustvedts roman THE BLAZING WORLD, og resultatet synes loyalt men også rigeligt kunstfærdigt.

Instruktøren Anders Lundoph har ellers givet forestillingen en lækker indpakning, og leger raffineret med transparente skærme og videokameraer. Men helt samme umiddelbarhed som kendetegner Mungo Parks allerbedste forestillinger oplever vi ikke.

En trio af Mungo Parks stærkeste spillere gør ellers hvad de kan, og det er en del. Knivskarpt og lynhurtigt veksler de mellem en række karakterer i en sinding cocktail om kønnens kamp i og udenfor kunstens verden.

Christine Albeck Børge viser atter, at hun hører blandt nationens mest spændende skuespillerinder lige nu. Få kan som Henrik Prip finde vid i selve de mest dystre situationer, og elegante Kasper Leisner klæder efterhånden enhver forestilling, han er med i.

Så THE BLAZING WORLD er bestemt seværdig, men man får nok størst udbytte af den, hvis man har læst bogen forinden.