★★★★☆☆
Allerede inden forteksterne når Frederikke Aspöcks ROSITA at irritere. For selv med økonomisk støtte fra den Vestdanske Filmpulje og Hjørring Kommune har instruktøren ikke lagt sig i selen for at få de medvirkende til at tale med troværdig dialekt. Man behøver bare at se "Klumpfisken" for at vide, at det kan sagtens lade sig gøre, men her springer dialekterne i alle retninger, selvom hovedparten af karaktererne må formodes at have boet i nordjylland hele livet.
Heldigvis formår Kim Fupz Aarkeson at holde os fanget med sit manuskript om den filippinske kvinde ROSITA, der kommer til Danmark for at bo hos enkemanden Ulrik med henblik på ægteskab. Ulriks yngste søn Johannes bor endnu hjemme, og får – ikke så overraskende endda – et godt øje til ROSITA på trods af, at han egentlig har hænderne fulde hos frisøsen Maja.
Selv med relativt få udtryk virker Mercedes Cabral ganske rørende som ROSITA og Jens Albinus har fine detaljer i portrættet af den fåmælte Ulrik. Mikkel Boe Følsgaard spiller sønnen Johannes med samme naturlighed, som vi kender fra "Arvingerne", og så er Julie Agnete Vang Christensen fra "Borgen" præcis som frisøsen, der drømmer om fire børn.
Rasmus Bille Bähnkes melodiske underlægningsmusik bidrager til at holde ROSITA flydende, og selvom den store åbenbaring udebliver, har Frederikke Aspöck i sidste ende ære af filmen, der har karakterer, som berører os.
