DET MAGISKE HUS – 3D

★★★★☆☆

Animationsfilmen DET MAGISKE HUS hører afgjort til de bedre af slagsen. Det skyldes især filmens 3D-effekter, der rent faktisk bruges til at skabe magi undervejs. Men historien om den lille kat, der bare overlades til sig selv, og som derfor søger tilflugt i DET MAGISKE HUS er heller ikke uden charme.

Selveste Antboy, Oscar Dietz, der også snart er sceneaktuel i Det Ny Teaters "Billy Elliot", har den helt rigtige blanding af skøbelighed og drive i stemmen til at illudere en lille foretagsom kat, der får navnet Torden". Lars Mikkelsen spiller derimod rollen som gammel cirkusartist lige lov udvendigt, når man tænker på, hvor fint Henning Palner lagde stemme til den aldrende mandlige hovedperson i tegnefilmen "Up". I det hele taget er den danske lydspor en smule ujævnt orkestreret, men opvejes af det festlige galleri af karakterer, vi præsenteres for. Ikke mindst en petit skødehund med rappe replikke morer.

Desværre løber instruktørerne Ben Strassen og Jérémie Degruson en smule tør for ideerne inden den opløftende finale, men får dog slået fast med al ønskelig tydelighed, at også europæiske animationsfilm fortjener plads i de danske biografer.