★★☆☆☆☆
Stakkels Scarlett Johansson bliver i mere end een forstand misbrugt på det groveste af den notorisk rædsomme Luc Besson. Vi har allerede set makværker fra hans hånd i denne sæson, og skal man rose ham for noget – og det er der egentlig ingen grund til – så må det være for evnen til at få disse makværker financieret. Men han synes i al fald igen at have indgået en aftale med et fransk turistbureau om at flere parisiske turistattraktioner bør indgå i filmen, selvom det virker komplet overflødigt for handlingen.
Historien er en forvrøvlet og helt igennem utroværdig beretning om en kvinde, der modsat andre mennesker – herunder Besson selv – bruger hele sin hjernekapacitet, og derved kan ophæve tyngdeloven og åbenbart også enhver form for sund fornuft.
Morgan Freeman har primært fået til opgave at opremse mere eller mindre fiktiv statistisk, og danske Pilou Asbæk bliver aflivet i første scene. Amr Waked, der var så glimrende i Lasse Hallströms “Laksefiskeri i Yemen” virker blot sur og sammenbidt her. Kun Scarlett Johansson når i filmens første scener at antyde en interessant karakter, før hun svigtes af Besson også på manuskriptplan og filmen drunker i uinspireret brug af effekter.
