★★★★☆☆
Den umulige kærlighed står i den grad i fokus på Odense Teater i denne sæson. På teatrets store scene spoleres kærligheden mellem Ruben og Julian af en firesporet motorvej i Heinrich Christensens veloplagte politiske satire "Vi bygger en vej", og i teatrets udendørsudgave af William Shakespeares ROMEO & JULIE splitter familiestridigheder de unge elskende. I begge tilfælde formidles smerten gennem sange af Jonas Munch Hansen, og minder os samtidig om kærlighedens tidløse kvaler.
Indpakningen – Frederikke Dalums sommerlige scenografi og kostumer – er i al fald yndig i Kongens Have, Odense, omend fulde teenagere, underlødig danskpop og en moderne bryllupsfotografering ofte minder os om den grumme verden udenfor dette kunstigt skabte helle, hvor historien om ROMEO & JULIE udfolder sig.
Iscenesætter Martin Lyngbo har på det nærmeste halveret teksten, og så selvom Lea Baastrup Rønne og Kristoffer Helmuth er ganske kære i titelrollerne, så får kærligheden ikke helt den fornødne dybde, men banaliseres med italiensk popmusik. En vis komisk effekt udebliver ikke, men når Kristian Rossen har svært ved at holde masken i alvorlige roller som Tybalt og broder Johannes, så går det også ud over troværdigheden. Synge kan han heldigvis – i lighed med Anders Gjellerup Koch, der dog overspiller en smule i rollen som Broder Lorenzo.
Men Mette Marckmann er glimrende som Julies amme, og Lars Simonsen forekommer uhyggelig overbevisende som Julies koleriske fader, der uden tøven slår hånden af sin datter. Lars Simonsen oplever i disse år en sand opblomstring og blev for nyligt fortjent nomineret til en Reumert for sit uforglemmelig portræt af en stadig mere livsfarlig læge i Odense Teaters mesterlige klassiker-føljeton "Stormfulde højder". Ingen fortjener den pris mere end Lars Simonsen.
Vejrguderne fældede heldigvis kun nogle få tårer undervejs. Det vil publikum også nøjes med, men derfor kan man gode nyde denne svale form for sommerdramatik i musikalsk regi. Niels Brunses ordkærlige oversættelse er selv i beskåret udgave en nydelse, og hvad enten de elskende hedder Ruben og Julian eller Romeo og Julie, så mærker vi dog, at kærligheden til hver en tid kan gøre ondt.
(Michael Søby)
