★★★★☆☆
Er ELSK MIG I NAT musicalen, der ikke vil dø? Noget tyder på det, for trods blandende anmeldelser – ikke mindst til Tivolis juleversion – har publikum til stadighed bakket op om den i særklasse banale grundhistorie og de iørefaldende 80’er-sange.
Ida Maria Rydén & Ina Bruhns manuskript er drivende sentimentalt, men Thomas Agerholm bør roses for at have forbedret værket i sin iscenesættelse, således at Scandic Falkoner kan præsentere den hidtil bedste udgave af værket.
Benjamin la Cours storslåede telt-scenografi rummer også sine overraskelser, men først og fremmest er det sangerne og danserne, der får forestillingen i land.
Szhirley fører an som divaen Sui , der i bedste og værste Mamma Mia-stil naturligvis har et barn med en mand fra hendes skumle fortid. Et barn, der har flere grunde til at ville knytte sig til sin nye far.
Lea Thiim Harder kan både spille og synge i rollen som Suis veninde, der leder efter mandlige assistance til at producere en baby, men hvorfor er hun klædt så rædsomt på? Julie Agnete Vang leverer aftenens sjoveste indsats som den kun tilsyneladende forkrøblede kvinde, der kæmper en del med at komme på fode igen.
Xenia Lach-Nielsen understreger i sang og spil, at det i sandhed er kvindernes aftenen, og hendes modne karrierekvinde er guf for for enhver cougarjæger.
Den moderne baggårdspuma Jimmy Jørgensen er ikke blivet mindre sprød i stemmen, og hans store sceneerfaring kommer ham til gode her. Joakim Lind Graae Tranberg (Rasmus Seebach i Fredericia Teatrets store "Seebach"-forestilling) har en god vitalitet og kan stadig synge med fyldig stemme.
Blandt de øvrige i ensemblet glæder man sig over gensynet med Line Krogholm, og blandt de hotte dansere fryder man sig især over Mads Gronemanns overskudsagtige brug af sin tilsyneladende ledløse krop.
ELSK MIG I NAT trækker naturligvis store veksler på nostaligi-faktoren, og ligesom folkene bag "Badehotellet" har erkendt, kommer man stadig langt med den. Publikum virkede i al fald tilfredse til premieren, og man tog sig selv i at nynne et par af de gamle ørehængere på vej hjem.
(Michael Søby)
