★★★★☆☆
Iscenesætter Tue Biering går sine helt egne veje i dansk teater, og selvom han som alle vovehalse ikke altid når helt i mål med sine projekter, er de næsten altid interessante og tankevækkende at overvære.
Denne gang har han på Republique sat en af landets rigeste mænd i stevne, og i forestillingens første tredje del lader han skuespillerinden Maria Rich interviewe rigmanden på scenen, mens en rigmandsbolig bygges op omkring dem.
Forestillingen bliver for alvor spændende, da skuespillerinden efterlader rigmanden alene på scenen i det fiktive rigmandshjem. Pludselig kommer der gæster bl.a. en hjemløs, en tidligere narkoman, en tidligere prostitueret og en alkoholiker.
Maria Rich vender tilbage med en kage, og rigmanden får – som altid i vort samfund – det klart største stykke, mens de fattigste må nøjes med småbidder. En i øvrigt venlig rigmand bliver i sagens natur gjort til skurk – i kraft af hvem han er og hvad han har og får.
Men Tue Biering har endnu en overraskelse til os, som det næsten vil være synd at afsløre her. Men det viser sig, at forestillingens titel ikke nødvendigvis kun henviser til rigmanden, og Biering tvinger os til at gribe i egen barm og konfronterer os med vores egen forløjede virkelighed.
Hvor meget og hvor lidt teater, der er i projektet kan diskuteres, men at Tue Biering igen har ramt os, der hvor det gør ondt, synes tydeligt for enhver. VI DE 1 PROCENT vil blive husket og debateret længe efter, at den er taget af plakaten, men er det ikke også et af det moderne teaters fornemste opgaver?
