★★★★★☆
Der er i den grad grund til at råbe hurra på Café Liva. Ikke nok med, at Jacob Morild er en ildsjæl, der kan fejre 20-års jubilæum på den båd, hvor har kæmpet så indædt for at holde skruen i vandet. Men hans cabaret er hverken tom eller tam nostalgi, men derimod en særdeles nutidig forestilling med uhyre skarpe observationer om det samfund, vi befinder os i lige nu. Gammelt og nyt materiale smelter her sammen på forbilledlig vis.
Jubilæumscabareten HURRA! lægger ud med en marathon-brandert, som næppe nogensinde har været sjovere end denne aften. Efter en besk bisættelse af alle vore jordiske ressourcer får vi en vidunderlig grotesk hurra-sang. Morild har virkelig luret de mest ihærdige kirkesangere kunsten af, og lattertårerne triller ved flere af bordene i det flydende serveringsteater.
Men allerbedst er han i en lang intelligent og relevant monolog om krænkeri. Kun iført underbukser, der næppe kan krænke andre end modepolitiet, får han givet nogle træfsikre hug til selvbestaltede 24/7-profeter og homoseksuelle, der synes, at kun homoseksuelle må spille homoseksuelle. Morild vover virkelig pelsen, og han har nogle skønne pointer, ikke mindst i forhold til kønsneutralitet. For hvis man skal ha’ lov til selv at definere sit køn i sit pas, hvorfor så ikke også sin alder? Man kan da sagtens føle sig som en på 24, selvom man er i 50erne!
Morilds betydelige evner som tekstforfatter og sanger får også i andre sammenhænge lov til at blomstre, og så er han altså ikke helt så dårlig en guitarspiller, som han lader som om.
Så hip hurra for Jacob Morild, der til slut overrasker ved at vise en mere empatisk og sårbar side af sin personlighed, end vi sædvanligvis ser på scenen. Det lover godt for fremtiden.
(Michael Søby)
