★★★★☆☆
Hvor er det dejligt, at der igen er interesse for at opføre kendte og mindre kendte danske operaværker. Ganske vist skuffede Den Jyske Operas opsætning af "Kleopatra" fælt på Det Kongelige Teaters Gamle Scene for nyligt, men Kasper Holten og Amy Lane har fået DROT OG MARSK til at fungere på Operaens store scene.
DROT OG MARSK, der blev uropført i 1878 på Det Kongelige Teater, er en opera af Peter Heise til en libretto af Christian Richardt efter Carsten Hauchs skuespil Marsk Stig. Historien om Marsk Stig og mordet på Erik Klipping i Finderup Lade fortælles i et klassisk dansk sprog og det må også glæde vores provinsielle kulturminister, at både Viborg og Skanderborg er nævnt i handlingen.
Aftenens dirigent Michael Schønwandt løfter sammen med kor og orkester forstillingen til det nødvendige musikalske format.
Jesper Kongshaugs stemningsskabende lyssætning fungerer bedst, når de opulente kulisser står stille. Det gør de sjældent, hvilket virker forstyrrende undervejs, men scenografen Philipp Fürhofer formår dog at udnytte den indlysende kontrast mellem de maleriske overklassevægge og de grå mure med en vis virkning.
Johan Reuters kraftfulde stemme er afgjort et aktivt for forestillingen som Stig Andersen, men selvom Peter Lodahl ikke har nær samme volumen i stemmen, er klangen på sin vis kønnere. Lodahl har også en ægte lidenskab i sit portræt af Kong Erik, hvorimod Johan Reuter snarere udstråler råstyrke.
Som den svigagtige kammermester Rane ser Gert Henning-Jensen nærmest naturstridig ung ud, så selv Cliff Richard og Ole Henriksen risikerer at blive misundelige. Stemmen er heller ikke værst, hvorimod Morten Staugaard nøjes med at buldre på premiereaftenen som den lumske Grev Jakob. Bedre gik det heldigvis for den elegante Simon Duus som domprovsten.
Sine Bundgaard var en flot og rank Fru Ingeborg og som liden Aase fremstod Sofie Elkjær Jensen både indtagende og velsyngende.
DROT OG MARSK vil givet være for gammeldags for nogen, men der er grund til at glæde sig over, at opsætningen i Operaen dog har givet det gamle danske værk nyt liv – og nyt publikum.
(Michael Søby)
