★★★★★★
Hvis man ville ha’ sagt til den aldrende Tommy Seebach, at en forestilling om ham og hans familie ville blive opført som musical på Det Kongelige Teaters gamle scene, ville han næppe have troet det. Men vor nationalteaters smukkeste scene har ændret profil, og når nu Fredericia Teaters succes-forestilling SEEBACH kan lokke folk indenfor, er der kun grund til glæde sig over det.
Teit Samsø spillede denne aften rollen som Tommy. Lydproblemer i første akt lagde en vis dæmper på hans udfoldelse i 1. akt. men især i anden akt fik han for alvor mulighed for at imponere og han ramte Tommy Seebachs sprøde røst uhyre præcist.
Tommys historie fortælles fra sidelinien af Rasmus Seebach (et eklatant gennembrud for Joakim Lind Tranberg, der allerede har scoret en Reumert-talentpris for indsatsen). Som hans søskende spiller og synger Emil Birk Hartmann og Frederikke Maarup Viskum med overbevisning.
Samtidig med at vi erfarer kvalerne ved at leve med en efterhånden dybt alkoholiseret far, lærer vi om Rasmus’ søgen efter kærlighed og hans forsøg på at frigøre sig fra faderens skygge uden at ville lægge afstand til faderen. En af SEEBACH-musicalens største kvaliteter er da også, at den gennemstrømmes af en dyb men aldrig naiv kærlighed til faderen.
Thomas Agerholms glimrende iscenesættelse rummer lige dele dynamik og dybde, og Benjamin La Cour har atter været ham en storartet makker ud i scenografien, der både levner plads til præcise nostalgiske gensyn med diverse grand prix-bidrag og moderne videoprojektioner på storskærme. Kim Ace Nielsen når som koreograf af diverse sprudlende danseoptrin sit foreløbige højdepunkt.
Forestillingens eneste svaghed er dramaturgien, for der sker rigtig meget i Tommy Seebach-indslagene, og næsten intet i Rasmus Seebach-afsnittene Men da show-delen virker mere dominerende på Det Kongelige Teaters Gamle Scene end i Fredericia, generer det mindre i denne omgang.
Vi hører lidt om Seebach juniors akavede romance med pigen Anne via en klodset telefon-besked, og det understreges gentagne gange, at Seebach-efternavnet vil være en belastning for den unge Rasmus Seebachs karriere.
Men som musicalens titel understreger, så blev det heldigvis ikke tilfældet, og SEEBACH fremstår som en stor og velfortjent hyldest til dem begge. Forestillingen er tilmed blevet endnu bedre.
(Michael Søby)
